Du er her: BØRNE- & UNGDOMSHUSE · Overordnet målsætning

Overordnet målsætning for vores fritidshjem

SdU’s fritidshjem er pædagogiske institutioner, der formidler dansk sprog og kultur.
Børn og unge i vores institutioner tilbydes et fysisk, psykisk, etisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling, dannelse og læring.
Institutionernes fritidshjemsafdeling er et pædagogisk tilbud for børn der besøger mindretallets skoler.

Institutionernes faglige virke inddeles i følgende kategorier:
KULTURFORMIDLING       DANNELSE       SOCIALPÆDAGOGIK


Kulturformidling

  • Institutionernes pædagogiske personale er rollemodeller og formidlere af værdier, som en del af det pædagogiske arbejde.
  • Institutionerne tilbyder og gennemfører danske kulturelle børne- og ungdomsarrangementer.
  • Institutionerne bidrager til at børnene og de unge får kendskab til deres flerkulturelle virkelighed/omverden udenfor mindretallet.
  • Institutionerne bidrager med og vejleder i fænomener der er blevet en del af den globale verden.

Dannelse

  • Institutionerne fremmer dannelse, identificering, læring og udvikling af kompetencer.
  • Gennem involvering i planlagte og spontane lege, aktiviteter, projekter, tiltag og oplevelser gives mulighed for fordybelse, udforskning, erfaring, anerkendelse og øget selvværd.
  • Institutionerne tager udgangspunkt i børn og unges autonomi og refleksionsevne.
  • Institutionerne støtter og fremmer den enkeltes selvvalgte aktivitet og leg ved at skabe nødvendige strukturer og fysiske rammer.
  • Institutionerne arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv, som skaber sammenhæng i den enkeltes hverdag, med udgangspunkt i samarbejdet mellem forældre, skole og fritidshjem.
  • Institutionerne tilbyder lektielæsning og skaber hertil de fornødne rammer.
  • Institutionerne støtter de unge i deres fremtidige muligheder på uddannelses-, skole- og studieområdet.
  • Institutionerne sikrer medansvar, med- og selvbestemmelse og forståelse for demokratiske processer.
  • Institutionerne bidrager til den enkeltes udvikling af selvstændighed, selvansvar og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber, herunder samhørighed med mindretallet og det danske samfund.
  • Institutionerne arbejder ud fra lære- og handleplaner i det pædagogiske arbejde.

Socialpædagogisk

  • Institutionerne yder professionel omsorg, i samarbejde med forældre og andre implicerede, for at optimere opdragelses-, udviklings-, socialiserings- og dannelsesprocesser.
  • Institutionerne etablerer pædagogiske processer, der er med til at styrke den enkeltes alsidige udvikling for at skabe de bedste forudsætninger for en god og tryg opvækst.
  • Institutionerne fremmer kendskab til og styrker samspillet med forskellige former for fritidstilbud.

Godkendt af styrelsen den 26. marts 2012.