Du er her: BØRNE- & UNGDOMSHUSE · Praktikbeskrivelse for pædagogstuderende

Praktikbeskrivelse for pædagogstuderende ved SdU i specialiseringen skole- og fritidspædagogik

SdU er paraplyorganisation for de danske idræts- og ungdomsforeninger i Sydslesvig med i alt ca. 12.000 medlemmer. 59 foreninger og tre landsdelsorganisationer med omkring 30 grupper er tilsluttet SdU. De tilsluttede foreninger rækker lige fra store idrætsforeninger med op til 1.000 medlemmer til små foreninger i landsdelen med en snes medlemmer. Foreningerne tilbyder en bred vifte af aktiviteter inden for idræt og kultur. Landsdelsorganisationerne Dansk Spejderkorps i Sydslesvig (DSS), FDF Sydslesvig og Menighedernes Børne- og Ungdomsarbejde (MBU) er organiseret centralt i grupper i hele Sydslesvig.

SdU driver desuden 11 Børne- og Ungdomshuse bestående af såvel en fritidshjems-, fritidsklub- og ungdomsklubsafdeling. Lejrskole og kursuscentret Christianslyst, Aktivitetshuset i Flensborg, Idrætshallen i Flensborg, Træningshallen i Slesvig, en række idrætsanlæg, klub- og bådhuse, samt lejrfaciliteter for de tilsluttede foreninger og landsdelsorganisationer.

SdU tilbyder praktikpladser i alle praktikperioder for pædagogstuderende fra Danmark i vores Børne- og Ungdomshuse. Det der er kendetegnende for alle praktiksteder er, at fagligheden er det bærende element i institutionernes ageren og der således er et godt læringsmiljø for de studerende, hvor fagligheden står i centrum.

Alle institutioner består af to afdelinger, en fritidshjems- og klubafdeling og operer således indenfor normalområdet.  Aldersspektret er således børn og unge mellem 6 og 20 år. Alle huse har nogle gode indre og ydre rammer og et bredt aktivitetsniveau, der muliggør, at de studerendes personlige færdigheder, præferencer og interesser kan integreres i uddannelsesforløbet og arbejdet.

Overordnet danner etiske værdier grundlaget for arbejdet i institutionerne, både i internt og eksternt perspektiv. Åbenhed og tillid er således det bærende element i samarbejdet, hvor respekt, accept og tolerance er væsentlige for at kunne agere i fællesskabet. Således er det ikke kun praktikvejlederen, der har ansvaret for den studerendes trivslen og udvikling, men hele husets personale føler sig ansvarligt og er involveret i denne proces. Således er der mulighed for, at trække på de enkeltes medarbejders viden og erfaringer og derved udvide sin egen faglige og praktiske horisont.

Børne- og Ungdomshusene arbejder ud fra en overordnet målsætning og har implementeret læreplaner i deres pædagogiske kontekst. Handleplaner, iagttagelser og dokumentationer karakteriserer det pædagogiske virke, hvor SMTTE-modellen er det redskab man anvender i en dokumenterende og evaluerende optik.

Lige som forældresamarbejde vægtes også det tværfaglige samarbejde højt. Især i samarbejdet med skolen er der etableret en professionel faglighed mellem aktørerne, også for at kunne skabe sammenhæng og synergien mellem skole og fritid. Således vil den studerende indgå i et tæt samarbejde med lærerne og skole, også for at kunne agere fagligt i denne kontekst.

De studerende indgår i arbejdet på lige fod med det øvrige personale, uden dog at være en del af normeringen. Dette giver mulighed for at kunne fordybe sig i bestemte aktiviteter, brugere og problemstillinger. Lige som det øvrige personale har man mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, kurser og møder. 

De studerende har en planlagt arbejdstid på 32,5 time per uge, plus 5 timer til læsning, studierelevant arbejde og til forberedelse af vejledningstimerne. Der er afsat 1 – 2 timer til vejledning per uge.  

I henhold til bekendtgørelsens § 6 om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder lægger vi særlig fokus på punkt 2; dansk, kultur og kommunikation. Som mindretalsinstitution har vi en særlig udfordring i henhold til kultur og sprogformidling, som vi eksplicit arbejder med. Dansk kulturtransformation er lige som dansk sprogformidling i højsæde og en implicit del af vores praktiske pædagogiske realisering. Dog skal vi også forberede vores børn og unge til at kunne indgå i et flertalssammenhæng og de udfordringer de bliver konfronteret med i en globaliseret verden.   

Det er klart at der stilles forskellige krav i forbindelse med de forskellige praktikperioder, og der er således en progression i henhold til de forventninger og krav der stilles, som det også konkret fremgår af de enkelte institutioners kompetencemål.

Selvfølgelig er der individuelle strukturelle, indholdsmæssige og pædagogiske forskelle imellem de enkelte praktiksteder og til de krav og forventninger, der stilles til de studerende. Vil man vide mere, kan man læse mere omkring dette på denne hjemmeside, hvor de enkelte praktikinstitutioner præciserer deres uddannelsesplan.