Du er her: BØRNE- & UNGDOMSHUSE · Samarbejdsrådet

Regler for Børne- og Ungdomshusenes Samarbejdsråd

Forældrerepræsentation iht. § 17 og § 18 Beirat "KiTaG"

I. SAMARBEJDSRÅDET

Ved hvert af SdU´s Børne- og Ungdomshuse oprettes et samarbejdsråd.

 

Samarbejdsrådets opgave
§ 1

 

Inden for de gældende retslige rammer og inden for de mål og rammer, der er fastlagt ved overordnede bestemmelser fra SdU, varetager samarbejdsrådet følgende opgaver:

Samarbejdsrådet drøfter og fastsætter principper for Børne- og Ungdomshusenes virksomhed, som:

-          samarbejde mellem Børne- og Ungdomshuset og hjemmet,
-          samarbejde mellem Børne- og Ungdomshus og skole,
-          Børne- og Ungdomshusenes aktiviteter, herunder fælles arrangementer, ferie-kolonier.
-          synliggørelse af Børne- og Ungdomshusenes profil,
-          udvikling af Børne- og ungdomshusenes pædagogiske virksomhed.

 Samarbejdsrådet medvirker i beslutninger om: 

-          institutionens budget efter forslag fra Børne- og Ungdomshusets leder
-          anvendelse af indkomne midler i form af gaver, frivillige bidrag o.l.,
-          fastlæggelse af normeringsplan iht. gældende overenskomst
-          fastsættelse af åbningstider,
-          fastsættelse af forældrebidrag
-          procedure for optagelse af børn og unge på Børne- og Ungdomshuset 

Samarbejdsrådet udtaler sig til SdU i følgende sager:

-          ansættelse af medarbejdere i Børne- og Ungdomshusene
-          planer om nedlæggelse af Børne- og Ungdomshuse,
-          planer om sammenlægning med andet Børne- og Ungdomshus,
-          planer om bygningsmæssige forandringer ved Børne- og Ungdomshuset,
-          bygningens og anlæggenes benyttelse til andre formål end til Børne- og Ungdomshuset brug.

Samarbejdsrådet kan udtale sig til SdU om andre spørgsmål, der vedrører Børne- og Ungdomshuset.

Det påhviler samarbejdsrådet mindst en gang årligt at invitere institutionens forældre og ungdomsklubbens medlemmer til et møde, hvor samarbejdsrådet og Børne- og Ungdomshusets leder aflægger beretning om rådets og institutionens arbejde i det forløbne år.

 

Samarbejdsrådets sammensætning
§ 2

 

Samarbejdsrådet har 7 medlemmer:

-          1 forældrerepræsentant fra den kreds der har børn i fritidshjemsafdelingen på institutionen,
-          1 forældrerepræsentant fra den kreds der har klubbørn / unge i institutionen,
-          1 forældrerepræsentant af ungdomsklubben medlemmer
-          1 medlemsrepræsentant fra ungdomsklubben, der vælges blandt ungdomsklubbens medlemmer, ungdomsklubrepræsentanten har ikke stemmeret.

Såfremt det ikke er muligt at vælge forældrerepræsentanterne ved denne fremgangsmåde, kan der vælges 3 forældrerepræsentanter ud af de tilstedeværende forældre.

-          1 repræsentant for pædagogerne ved Børne- og Ungdomshuset
-          1 repræsentant for pædagogmedhjælperne ved Børne- og Ungdomshuset
-          samt lederen af Børne- og Ungdomshuset

Valg
§ 3

Forældrerepræsentanterne vælges hvert år på et møde for institutionens forældre, Børne- og Ungdomshusets leder indkalder til med mindst 14 dages varsel. Mødet afholdes senest 6 uger efter sommerferien.

Ved samme møde vælges en 1. og 2. suppleant, som indtræder i samarbejdsrådet, når en forældrerepræsentant udtræder.

Desuden vælges sendemænd til sendemandsmødet fra forældrekredsen ifl. SdU´s vedtægter § 9. Hvert Børne- og Ungdomshus har forlods én stemme og derudover én stemme for hver påbegyndt 50 medlemmer / børn. Ansatte kan ikke delegeres for Børne- og Ungdomshuse.

Medlemsrepræsentanten og en suppleant vælges på et klubmøde, som afholdes før forældremødet, hertil indkaldes med mindst 1 uges varsel.

SdU´s ansatte kan ikke vælges som forældrerepræsentanter.

Repræsentanterne fra pædagogerne og pædagogmedhjælperne vælges for et år ad gangen på et møde, som Børne- og Ungdomshusets leder indkalder til umiddelbart efter sommerferien.

Et medlem af samarbejdsrådet udtræder, når medlemmets barn udmeldes eller medlemskabet i ungdomsklubben ophører.

 

Stemmeret
§ 4

 

Samtlige medlemmer af samarbejdsrådet har stemmeret, undtagen ungdomsklubrepræ-sentanten.

På samarbejdsrådets første møde vælges en af forældrerepræsentanterne som formand.

Børne- og Ungdomshusets leder fungerer som samarbejdsrådets sekretær og er ansvarlig for, at de trufne beslutninger gennemføres.

Mødevirksomhed
§ 5

Samarbejdsrådets møder er åbne for institutionens forældre, ungdomsklubmedlemmer og ansatte.

Samarbejdsrådet kan beslutte, at et samarbejdsrådsmøde holdes som et lukket møde, eller at enkelte dagsordenspunkter kan behandles på et lukket møde.

I særlige tilfælde kan repræsentanter fra styrelsen og/eller SdU´s direktion deltage i samarbejdsrådets møder.

Ved Børne- og Ungdomshusets leders fravær deltager souschefen/stedfortræderen.

§ 6

Samarbejdsrådet afholder møde, når det ønskes af formanden, af Børne- og Ungdomshusets leder, eller når mindst to af rådets medlemmer ønsker det, med angivelse af punkter til dagsordenen. Derudover afholdes møde, når det ønskes af styrelsen og/eller SdU´s direktion.

§ 7

Formanden fastsætter dagsordenen i samråd med Børne- og Ungdomshusets leder. Der indkaldes til møder med mindst 8 dages varsel.

Samarbejdsrådet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Der føres en beslutningsprotokol, som opbevares på Børne- og Ungdomshuset.

Samarbejdsrådet fastsætter sin egen forretningsorden.

Skriftlige henvendelser til samarbejdsrådet. Udtalelser fra samarbejdsrådet
§ 7a

Skriftlige henvendelser til samarbejdsrådet fra SdU sendes til formanden for samarbejdsrådet og Børne- og Ungdomshusets leder.

Udtalelser fra samarbejdsrådet underskrives af formanden og sendes gennem Børne- og Ungdomshusets leder.

II. FORÆLDREREPRÆSENTATIONEN

§ 8

Samarbejdsrådets forældrerepræsentation er samtidig forældrerepræsentanter iht. § 18  KiTaG.

 

Godkendt på styrelsesmødet den 5. juli 2017