Du er her: INFO · Om os · Politikker og værdier

Sponsorpolitik

SdU’s overordnede sponsorpolitik for SdU og udvalgene i SdU

Sponsorpolitikken omfatter

Der skal laves skriftlige aftaler mellem parterne, således at alle forpligtigelser i aftalen er tydelig for begge parter.

Sponsorerne må ikke have indflydelse på afviklingen og planlægningen af aktiviteten/arrangementet.

Der skal sikres en vis æstetik omkring et SdU arrangement og aktiviteter ved indgåede sponsorater, således at sponsorerne ikke overskygger den visuelle kommunikation omkring et SdU arrangement.

Der må ikke laves sponsoraftaler, der omfatter tobak, alkohol, lægemidler og kosttilskud. SdU følger sundhedsstyrelsens definition af lægemidler og kosttilskud.

Sponsorater skal så vidt muligt værdisættes således, at der skabes klarhed og rimelighed i forholdet mellem ydelse og modydelse.

Der skal tilstræbes, at sponsoraftaler indgået mellem SdU og eksterne parter ikke fjerner eller udhuler SdU's medlemsforeningers mulighed for at skaffe sponsorater.

Alle sponsoraftaler skal via forretningsføreren godkendes af SdU's forretningsudvalg.

Annoncer i SdU's medier skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning.

Undtagelser kan gøres ved større projekter, som ligger udenfor aktiviteternes budgetter som f.eks. udenlandsrejser samt anskaffelse af større redskaber. Projektbeskrivelsen skal forelægges og godkendes af SdU's styrelse inden projektet sættes i gang.

SdU’s overordnede sponsorpolitik for SdU’s foreninger og grupper

SdU anbefaler, at SdU’s foreninger og landsdelsorganisationer følger ovennævnte politik.

SdU’s overordnede sponsorpolitik for SdU’s huse, haller og pladser

Sponsorpolitikken omfatter:

SdU kan indgå aftaler om åremålsbestemte sponsorater for Idrætshallen, Træningshallen, Christianslyst, Aktivitetshuset, Tydal, på sportspladserne samt i SdU’s klubhuse og hytter.

Yderligere giver SdU’s sponsorpolitik mulighed for at indgå aftaler om sponsorater med det formål at navngive haller og/eller pladser.

Alle sponsorater skal via direktøren godkendes af SdU’s forretningsudvalg.

Derudover har SdU’s foreninger og landsdelsorganisationer mulighed for at have mobile reklamer hængende i hallerne og hytterne samt at have mobile bandereklamer på sportspladserne, jf. SdU’s overordnede sponsorpolitik. Mobile reklamer aftales med den ansvarlige leder på stedet.

Idrætscaféen, Engelsbycentret’s kantine samt de klubhuse, hvor der er tegnet en forpagteraftale med SdU, er ikke omfattet af sponsorpolitikken.

Gaver :

SdU kan modtage gaver, der ikke er betinget af krav om modydelser.

SdU forbeholder sig til enhver tid retten til at kræve reklamer fjernet, såfremt disse mht. indhold og æstetik er uforenelige med SdU’s værdier og anbefalinger på sponsorområdet.

Vedtaget på styrelsesmødet d. 3. marts 2015