Du er her: JOB · Leder til Husum Børne- og Ungdomshus

Leder til Husum Børne- og Ungdomshus

SdU søger pr. 1. juni 2018 eller snarest mulig en leder til Husum Børne- og Ungdomshus.

Brænder du for ledelse, høj faglighed, pædagogisk refleksion, samarbejde og udvikling? Så er det DIG vi venter på!

Husum Børne- og Ungdomshus, med en fritidshjems- og klubafdeling, samt en involvering i Husum Skoles heldagsskole, er en institution, hvor engagement og faglighed vægtes højt. Huset er normeret til 60 fritidshjemsbørn, har en klubafdeling bestående af en fritids-, mini- og ungdomsklub og er involveret i det pædagogiske og administrative heldagsskoletilbud under Husum Danske Skole. I alt er der ca. 100 børn og unge og 13 medarbejdere, som den kommende leder vil være ansvarlig for.

Vi søger en leder, der

- Er uddannet pædagog
- Er i stand til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis
- Har de fornødne administrative og økonomiske kompetencer til jobbet
- Er i stand til i samarbejdet med personalet at igangsætte krævede udviklingsprocesser
- Er en positiv, rummelig, anerkendende og empatisk inspirator
- Har en demokratisk ledelsesstil
- Har kendskab og interesse for mindretallets virke
- Har kendskab til SdU
- Behersker dansk og tysk i skrift og tale
- Har ledelseserfaring og/eller er villig til at deltage i relevante leder-, videre- og efteruddannelser
- Kan identificere sig med SdU’s overordnede pædagogiske målsætning
- Agerer ud fra et humanistisk menneskesyn
- Bevarer overblikket i stressede situationer og er i stand til at have flere bolde i luften
- Kan etablere og vedligeholde netværk

Vores værdier:

- Anerkendelse og værdsættelse- Nysgerrighed, vidensbegærlighed- Positivt livssyn, ser muligheder frem for begrænsninger- Demokrati og medbestemmelse- Positiv konfliktløsning

Vi har et godt samarbejde i personalegruppen imellem, hvor der er højt til loftet og fagligheden i højsædet. Derudover tilbyder vi dig en flok kærlige, nysgerrige og krævende børn og unge.

Stillingen referer til SdU’s områdeleder for det pædagogiske område. Områdelederen er tæt knyttet til de enkelte huse og sparringspartner for lederne. Kontinuerlige møder i lederforummet og et bredt netværk er med til at garantere en konstant udveksling mellem SdU’s børne- og ungdomshuse.

Et besøg på institutionen ville være ønskeligt, for at lære husets struktur og personale at kende.

Ring og aftal en tid på 0049 4841 3356 og spørg efter leder Danyel Kraemer eller souschef Kim Ole Greffrath.

Du er ligeledes velkommen til at kontakte områdeleder Guido Petersen på tlf. 0049 461 14408216, for at høre nærmere omkring stillingen. 

Ansøgningen mærket ”Husum Børne- og Ungdomshus” sendes til Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Norderstr. 76, 24939 Flensburg eller mail: job@sdu.de.

Ansøgningsfrist: torsdag den 3. maj 2018.