Du er her: JOB · Løn- og personalemedarbejder

Løn- og personalemedarbejder til SdU’s kontor på Flensborghus

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger søger hurtigst muligt en selvstændig og erfaren løn- og personalemedarbejder til vores økonomiafdeling på Flensborghus. Har du erfaring indenfor løn- og personaleområdet og har lyst til at indgå i et team, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, frihed under ansvar og godt humør, så kan du være den nye kollega i SdU.

Arbejdet omfatter:

...udbetaling af løn, vederlag m.v.
...administration af fravær, feriepenge m.v.
...udfærdigelse af kontrakter
...rådgivning indenfor overenskomstforhold, lønaftaler, personalejura
...pensioner og social-forsikring 

Du får samtidig en bred kontaktflade med henvendelser fra medarbejdere og ledere fra vores institutioner.

Vi forventer, at du:

...er uddannet bogholder hhv. lønbogholder eller har erfaringer fra lignende funktion,
...er motiveret af orden, struktur og fokus på detaljerne,
...har erfaring og indsigt i arbejdet med løn og overenskomster,
...kan kommunikere på alle niveauer, både mundtligt og skriftligt på både tysk og dansk,
...vægter fortrolighed og integritet yderst højt,
...er servicemindet og sætter en ære i kvalitet i arbejdet
...er ansvarsbevidst, imødekommende og engageret
...er i besiddelse af et godt humør

SdU tilbyder et spændende og udfordrende arbejde, et godt arbejdsklima og løn i henhold til gældende overenskomst/husaftale med ver.di. Der er tale om en fast stilling på 38,5 t./ugentligt, som refererer til økonomichefen.

Yderligere informationer kan indhentes hos økonomichef Hauke Müller, tlf. 0461-14408213.

Ansøgning med cv og andre relevante bilag sendes via mail til job@sdu.de.

Ansøgningsfristen: torsdag den 30. marts 2017. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 14.