Du er her: KULTUR OG ANDRE UDVALG · Koncert

Koncertudvalget

Koncertudvalget arrangerer et væld af koncerter i forskellige genrer. Tit finder der et tæt samarbejde sted både af praktisk, men også af finansiel karakter med andre sydslesvigske organisationer. Udvalget samarbejder også med de tyske kulturhuse i Sydslesvig, specielt i Flensborg.

Derudover er der et tæt samarbejde med LMS (Levende musik i skolen). Sammen med dem tilbyder vi 12 skolekoncerter og enkelte aftenkoncerter årligt.

Sydslesvig kom for alvor på det musikalske landkort i Danmark, da vi indgik i et samarbejde med KODA, og vi blev til en Spil Dansk Dags-kommune på lige fod med alle andre kommuner i Danmark.

I ugen op til Spil Dansk Dagen, som altid ligger den sidste torsdag i oktober, arrangeres der et utal af spændende koncerter for alle aldre.

Der er nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra SSF, Biblioteket, Aktivitetshuset og SdU for at varetage den overordnede koordinering.

Hvert 2. år arrangeres New Stars Contest som giver unge amatørbands muligheden for at dyste med og mod hinanden på en scene med professionel lys og lyd.

Et andet fyrtårn er fx Dockyard Festivallen som finder sted i pinsen i tæt samarbejde med Volksbad og Sportpiraten i Flensborg.

Spil Dansk hædrer Sydslesvig!

Efter endnu en rekord afvikling af Spil Dansk med 1402 arrangementer landet over skal prisen for årets Spil Dansk Kommune 2014 nu uddeles! Der har igen været massiv opbakning fra 26 Spil Dansk kommuner, som har præsenteret koncerter, debatter, masterclasses og artisttalks indenfor alle slags genrer og på alle slags lokationer. I år er valget faldet på den annekterede Spil Dansk Kommune Sydslesvig, som deler æren om at være ”Årets Spil Dansk Kommune 2014” med Kalundborg.  

Sydslesvig er blevet valgt for dens retrospektive skuen og forankring i den danske sangskat, og kommunens kontinuerlige fokus på musikken som identifikationsfaktor i lokalsamfundet. Det danske mindretal har sammen med tyskerne fejret den danske musik med manér hele efteråret.

Sydslesvig har i 2014 bundet Spil Dansk sammen med historien og forankret Spil Dansk i borgernes identitet og hverdagsliv. Der er blevet lagt stor vægt på fællessang, men der har også været koncerter med både nye og ældre musikalske stjerner, som Tina Dickow og Gitte Hænning, der har gæstet scenerne.

Sydslesvig er annektereret som Spil Dansk Kommune grundet regionens fokus på dansk musikliv, som er blomstret op i det nordtyske. Siden 2011 har Sydslesvig officielt kunne kalde sig Spil Dansk kommune. - Der har i flere år været imponerende opbakning til Spil Dansk fra det sydslesvigske, og udnævnelsen som Spil Dansk Kommune 2014 tildeles både for Sydslesvigs ildhu i år og for det gode samarbejde igennem årene, siger Ricco Victor, direktør for Spil Dansk.  

En naturlig del af Spil Dansk

Kommunen har arbejdet ihærdigt og selvstændigt, og produceret mange arrangementer for store og små, seniorer og unge, og har aktivt inddraget elever i Spil Dansk med konkurrencer og fællessang. Desuden er der knyttet broer mellem fonde og erhvervssamarbejder. - Det er et kæmpestort arbejde, men vi er overvældet over de mange nye tiltag rundt omkring, som er opstået på grund af Spil Dansk. Især skolerne får gavn af de mange forskellige tilbud, men også et bredt publikum i hele Sydslesvig kan lytte til de forskellige koncerter rundt omkring Spil Dansk Dagen, siger Boris Erben, tovholder i Sydslesvig Spil Dansk styregruppe og kulturkonsulent i Sydslesvigsk Forening. Overborgmester i Flensborg, Simon Faber istemmer begejstret ”Det er både herligt - og naturligt - at Flensborg er med i Spil Dansk Dagen. For Flensborg har et blomstrende musikliv, hvor der spilles, synges og opføres både tysk og dansk året rundt”. 150 år efter Danmark blev splittet, samler Sydslesvig borgerne til Spil Dansk!

Sydslesvig honoreres med 10.000 kr., som øremærkes komponisthonorarer til at skrive en ny sang, der kan bruges som officiel sang i Sydslesvig. Sangen skal præsenteres i Spil Dansk ugen 2015, som dog i Sydslesvig, grundet efterårsferie, er rykket til uge 42 (i stedet for uge 44).

Imponerende Sydslesvig  

Der har i flere år været imponerende opbakning til Spil Dansk fra det sydslesvigske, og udnævnelsen som Spil Dansk Kommune 2014 tildeles både for Sydslesvigs ildhu i 2014 og for det gode samarbejde igennem årene, sagde Ricco Victor, direktør for Spil Dansk ved prisoverrækkelsen på Flensborghus i Flensborg den 12. marts, hvor der deltog en broget flok af Spil Dansk-engagerede sydslesvigere; ikke mindst den sydslesvigske Spil Dansk-styregruppe Sarah Keppler (Akti), Tinne Virgils (SdU), Boris Erben (SSF), Ture Pejtersen (DSfS) og Karl Fischer (DCB).

Sydslesvigs styregruppe:

Sarah Keppler, Ture Pejtersen, Nina Lemke, Karl Fischer og Tinne Virgils.

Sydslesvigsangen

Sydslesvig blev hædret som årets Spil Dansk Kommune i 2014.

Udover hæder og ære tilfaldt der os 10.000,- DKR, som var øremærket til at få komponeret en sang til og om Sydslesvig

Sangen er nu færdig og kan downloades her:

Tekst     Noder     Noder (dyb udgave)     kor.mp3     solo.mp3
Indsunget af elever fra Ejderskolen under ledelse af Bente Lange.