En rengøringsassistent til Spejdergården Tydal
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger søger en dygtig og pålidelig person til rengøring til Spejdergården Tydal. Vi søger en rengøringsassistent, der kan arbejde 25 timer per uge med tiltrædelse snarest muligt. Ansøgere med funktionsnedsættelse har fortrinsadgang, såfremt samme kvalifikation er til stede.
Halvvejs mellem Flensborg og Slesvig ligger en af nordens største matrikler øremærket børn og unge, og helt særlige oplevelser i naturen — Spejdergården Tydal. Siden Dansk Spejderkorps Sydslesvig købte Spejdergården i 1963 har de 74 hektar i Trenedalen leveret unikke rammer for lejre, gruppeture, kurser, lejrskoler og aktiviteter for børn og unge. Dengang som i dag er Tydal et fyrtårn for stærke fællesskaber, betagende oplevelser i det fri og spændende udfordringer — til lands, vands og sågar i luften.
Din opgave vil være at gennemføre den daglige og periodiske rengøring i henhold til rengøringsplaner for de enkelte faciliteter og områder på Tydal. Vi leder efter dig som gerne vil arbejde med dine hænder og har interesse for rengøring. Samtidig må du være omhyggelig og fleksibel og gerne gøre en ekstra indsats, hvis dette er påkrævet.
Du skal:
- være dansktalende
- have erfaring med rengøring
- være serviceminded
- kunne arbejde selvstændigt
- være fleksibel
- være indstillet på skiftende arbejdstider, også aften/weekendarbejde.
Oplysninger om husets struktur, åbningstider, arbejdsforhold m.v. kan indhentes hos leder Neele Fahse, Tydal, tlf. 04609–91030, eller via mail på: neele@sdu.de. Læs mere på: www.tydal.de.
Ansøgning med relevant dokumentation stiles til:
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Norderstr. 76, 24939 Flensburg, eller mail: job@sdu.de.
Ansøgningsfrist: torsdag den 30. juni 2022.