Du er her: IDRÆT · Dans og musik · Aktiviteter

Dansens Dag den 29. april 2014

fejres over hele verden.

Vi vil også motivere mange her i Sydslesvig til at danse den dag. I den forbindelse tilbyder vi et kursus for pædagoger, lærere med yngre elever og andre interesserede tre forskellige steder i Sydslesvig:

05. februar 2014 på Hiort Lorenzen Skolen, Slesvig
19. februar 2014 på Flensborghus, Flensborg og
26. februar 2014 i Paludanushuset, Frederiksstad 

alle tre dage fra kl. 15.00 til kl.16.30.

Deltagerne får udleveret en CD med musikken til dansene og en dansebeskrivelse.

Tanken er så, at alle institutioner/skoler sætter fokus på dansen med børnene tirsdag den 29. april 2014 eller en anden dag.

Kurset er gratis, men vi beder om en bindende tilmelding
senest den 24. januar 2014 til SdU.

Yderligere oplysninger hos Tinne Virgils tlf. 0178-4507404.

 

Med venlig hilsen 

SdU’s Dans og musikudvalg ved Elke Christesen

Folder + tilmeldingsblanket

Dansens Dag

Den 29. april bliver dansen fejret i hele verden, også i Danmark.
Dansens Dag blev første gang fejret i 1982.
Det skete efter ITI (International Theatre Institute, en organisation knyttet til UNESCO) havde udråbt dagen til at være international mærkedag for dans. Dagen falder på fødselsdagen for Jean-Georges Noverre (1727-1810), den franske koreograf, balletmester og fornyer af dans.

Overordnet er formålet med Dansens Dag at samle alle danseformer på netop d. 29. april, for at fejre kunstformen og belyse dens universalitet og egenskab til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser og at forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog: DANS!